Tycho Brahe og astronomiens genfødsel

Af: Olaf Pedersen

Læseprøve

Beskrivelse

Indholdsfortegnelse: Indledning Tychos program Observatorier og instrumenter Solens afstand Det tychoniske system Fiksstjernernes størrelser Slutning Ordliste Litteratur Noter og henvisninger Tycho Brahe døde for mere end fire hundrede år siden, men endnu i dag er astronomer i almindelighed fortrolige med nogle af hans mere betydningsfulde bidrag til en bedre forståelse af universet: - Han opdagede Nova 1572 og beviste, at den var en fiksstjerne, der vidnede om iøjnefaldende forandringer i den del af rummet, hvor ellers ingen forandringer blev anset for mulige. - Han byggede et stort observatorium forsynet med et antal instrumenter, der var så snildt konstruerede, at de tillod ham at forøge observationsnøjagtigheden med en faktor 10 til 20. - Han opdagede den tredie og den fjerde anomali i månens bevægelse. - Han lavede et nyt og præcist katalog over et tusinde fiksstjerner. - Han efterlod sig en enorm skat af observationer af planeterne, som siden skulle blive udnyttet på frugtbar måde af Kepler og andre. Men han klyngede sig stadig til den traditionelle forestilling om den ubevægelige jord som universets centrum. Hvor vigtige sådanne individuelle resultater end kan være, er de ikke i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for den påstand, at den moderne astronomi fødtes på øen Hven midt i Sundet mellem Danmark og Skåne. Den skelsættende begivenhed i astronomiens nyere historie indtraf i det øjeblik, da Tycho med forsæt brød med traditionen i den forstand, at han nægtede at tillægge det nedarvede observationsmateriale nogen som helst autoritet i sig selv.

Yderligere informationer